Indlæser

Indlæser...

Genbrug som koncept

Genbrugt IT er en fællesbetegnelse for brugt IT, der bliver renoveret og opgraderet med det nyeste software.

Konceptet er simpelt, gennemskueligt og fordelene er mange. Helt enkelt, så får du en kvalitets bærbar eller stationær computer fra de mest anerkendte producenter til en meget lavere pris, end hvad du ellers skulle bruge på at købe en tilsvarende ny. Faktisk kan du oftest spare 50% på en computer, der kun har været i drift i 2-3 år.

At du så ovenikøbet er med til, at reducere det miljømæssige fodaftryk er jo en gevinst for os alle!

Genbrugt IT er en både økonomisk og miljømæssig gevinst. 80% af al den energi en computer bruger i sin levetid bruges under fremstillingen. Ved at købe genbrugt IT hos Refurb får du høj kvalitet til en lavere pris og garanti som ved køb af en ny samtidig med at du gør noget godt for miljøet.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Refurb opkøber IT direkte fra virksomheder og institutioner i hele Europa. Når en virksomhed har afskrevet computeren, oftest dyre kvalitets produkter, over en periode på 2-3 år, så er den reelt ikke mere værd for virksomheden, hvorfor nogle virksomheder skrotter udstyret til fordel for andet.

Mange brugte computere, skærme og bærbare ender alt for ofte - og alt for hurtigt - med deponering eller destruktion. Det synes vi er ærgerligt! Selvom kontorets bærbare computere er blevet afskrevet i virksomhedens regnskab og derfor udskiftes, så kan andre sagtens få gavn af dem i flere år frem.

Er det ikke usikkert, at købe brugt?

Når du handler med os, får du altid 2 års reklamation og 14 dages fuld returret. Præcis, som når du køber nyt – men hos Refurb får du endda 12 måneders garanti. Det er din forsikring for at få en oplevelse, som den du kender fra andre køb.

Refurb har et moderne og professionelt setup for datasletning. Med andre ord, så er alt data fra tidligere brugere slettet – med garanti.

Vi er desuden ”Microsoft Authorized Refurbisher”, som én af blot to virksomheder i Danmark. For dig betyder det, at du handler med en virksomhed, som altid lever op til Microsofts krav og regler, hvad angår ”refurbishment” og licensering af genbrugt IT udstyr.

Udviklingen inden for IT sker fortsat i samme hurtige tempo, men overstiger rent faktisk langt de flestes behov. Systemkravene til Microsofts nyeste Officeprogram dækkes således af computere, der er helt op til 7-8 år gamle.

For at sikre gennemsigtighed omkring varens tilstand og udseende anvender Refurb et gradueringssystem fra A+ til C. A+ er bedst og vurderes ud fra en række kriterier, herunder kosmetisk stand, performance, batterikapacitet, m.m.

Varens stand

Nye, brugte og refurbished varer sælges på bedre vilkår, end købeloven foreskriver ved køb af nyt udstyr. Det betyder, at du altid har 14 dages returret, 12 måneders garanti og 2 års reklamationsret.

Der kan være æstetisk forskel på vores produkter. Derfor giver vi samtlige produkter en betegnelse for standen, så du ved, hvad du kan forvente af den vare, som du køber. Betegnelsen vil være at se under beskrivelsen på hver enkelt produkt.

Se følgende oversigt over, hvad der ligger bag betegnelserne:

Alle vores varer sælges som fungerende og funktionelle, dvs. at der er ikke forekommer defekter, som påvirker brugen af udstyret.

Grade N

Varen er helt ny og i ubrudt emballage.

Grade R

En Refurbished vare fremstår 100% som ny, men den kan tidligere have været ude hos en kunde. Varen har været tilbage hos producenten, er blevet gennemtestet og har fået skiftet alle dele, der kunne bære præg af brug.

Grade A+

Grade A+ varer er i supergod stand. Det er en brugt vare, men som frestår næsten som ny. Kun minimale brugsspor accepteres her. Vi garanterer min. 75% batterikapacitet.

Grade A

Grade A varer er i meget god stand. Mindre ridser og/eller småskrammer kan forekomme.
Refurb garanterer min. 75% batterikapacitet på Grade A produkter

Grade B

Grade B maskiner er brugte men i rimelig stand. Man må her acceptere almindelige brugsspor, såsom ridser eller skrammer.
Refurb garanterer min. 50% batterikapacitet på Grade B produkter.

Grade C

Grade C maskiner er i mindre god stand. Man må her acceptere tydelige brugsspor såsom ridser, skrammer og manglende plastik.
Refurb garanterer 10% batterikapacitet.

Ønsker du flere detaljer om de forskellige gradueringer, kan du hente et skema med flere informationer her:

Hent detaljeret graduering