Klar, parat, skolestart!

Et nyt skoleår står snart for døren – og der er måske brug for en ny PC for at kunne følge ordentlig med i undervisningen på det nye klassetrin eller på gymnasiet. Er du som forældre eller studerende i tvivl om, hvad du skal kigge efter? Hos Refurb vil vi forsørge at give dig nogle gode råd, så du kan finde den helt rigtige PC til det nye skoleår – og hvis du har spørgsmål, er vi altid klar til at guide dig på vej på telefon 70 20 36 47 eller mail@refurb.dk

En bærbar er efterhånden nærmest uundværlig i skolen – selv helt nede i de mindste klasser. Det kan dog være svært at vide, hvilken man skal vælge. Der er nemlig forskel på, om den skal bruges til småopgaver som lektielæsning, tekstbehandling og lignende, eller om man skal bruge den til nogle af de lidt tungere opgaver på de større klassetrin eller gymnasiet. Sidstnævnte kræver selvsagt en lidt kraftigere computer. Samtidig kan vægten også være en vigtig faktor – så den ikke er alt for tung at bære rundt på i skoletasken.

I dette blogindlæg vil du som fortvivlet forældre eller måske som ny studerende blive klædt godt på til dit næste køb af en studiecomputer. Afslutningsvis vil vi komme med vores bud på nogle computere, der vil passe godt til lige netop dit studie eller klassetrin. Dette vil selvfølgelig til vanligt lave Refurb-Priser.

Processor – Hvad har jeg brug for?

Processoren omtales af mange som computerens hjerne, og det er derfor vigtigt, hvilken du vælger. Det kan være svært at finde rundt i om man skal vælge i3, i5 eller måske i7. Som udgangspunkt vil en i3-processor sagtens kunne håndtere de mindre tekstopgaver og lektielæsning på de mindre klassetrin. Kommer man op på de højeste klassetrin og gymnasiet, vil man med fordel kunne gå efter i5 eller i7, da man her kan få brug for en kraftigere computer, da programmerne bliver mere krævende.

Så har du et barn i de mindre klasser, hvor der er brug for en computer til almindelig tekstbehandling, så er en i3 processor ganske fordelagtig. Til dig som skal begynde på gymnasiet eller bare har brug for en kraftigere maskine, da dit studie arbejder med nogle tungere programmer, har du her brug for en større processor.

Skærmen – Den skal være transportabel

Det kan være rigtig rart at sidde og arbejde ved en stor skræm – men til et barn på din mindre klassetrin er det ofte vigtigere, at computeren ikke bliver for stor og tung at gå rundt med i tasken. Derfor kan en 12,5’’ – 14’’ være at foretrække. Skal du på dit studie arbejde med lidt mere grafisk materiale, er det vigtigt med en god opløsning; 1600 x 900 pixel, som minimum og gerne med en god størrelse skræm, 14’’ og opefter.

RAM – Hvor mange skal jeg bruge?

Ram er det sted, hvor styresystemkomponenter, programmer og anden data bliver opbevaret under brug. Til almindelig tekstbehandling vil 4GB være mere end nok. Kommer man op på de større klassetrin, hvor der bliver brugt mere Excel og andre programmer på samme tid, vil man med fordel kunne gå op på 8GB.

Der har ofte været misforståelser omkring RAM, hvor man fejlagtigt kan tro, at flere RAM vil gøre computeren hurtigere – dette er ikke tilfældet. Computeren vil være mere komfortabel med at køre flere programmer på én gang, f.eks. hvis du har mange vinduer åbne på samme tid, men computeren i sig selv vil ikke blive hurtigere af det.

Harddisk – Hvor meget plads skal jeg bruge?

Når vi snakker harddisk, er der i Refurb-regi enten tale om SSD eller HDD. Kort sagt har SSD ingen bevægelige dele, hvilket betyder, at den er lettere at transportere, da den er mere modtagelig over for bump. En SSD-harddisk er samtidig også meget hurtigere end en HDD – dette vil blandt andet kunne mærkes ved opstart af din PC.

Ved almindelig tekstbehandling og generelt for den almindelige studerende, som anvender Office-programmerne, anbefales en lagringsstørrelse på 128-250 GB, da der ikke vil være behov for mere ved tekstbehandling og opgaveskrivning.

Skal man derimod gøre brug af lidt tungere programmer i forbindelse med studiet (AutoCAD, Adobe Photoshop, etc.), anbefales en del mere plads. Her kan man enten gøre brug af en større SSD/HDD eller man kan kombinere disse, så man f.eks. gør brug af en 128 GB SSD til styresystemet og den daglige drift og en HDD som lager – sidstnævnte vil være den nemme og billige løsning.

Grafikkort – Hvad skal jeg gå efter?

Hos de mindre klassetrin vil et dedikeret grafikkort ikke være nødvendigt, da man her hovedsageligt vil blive gjort brug af tekstbehandlingsprogrammer. Det samme gør sig gældende ved de højere klassetrin i folkeskolen. Hos Refurb anbefaler vi nærmest alene dedikerede grafikkort til dig, der har et studie, hvor du gør brug af tungere grafiske programmer.

Klar til studiestart? 3 bud fra Refurb

Nu har vi forhåbentlig gjort dig klar til at springe ud i købet af en ny studiecomputer. For at klæde dig endnu bedre på, finder du nedenfor tre computere, som vi mener vil passe til forskellige behov.

Den let transportable studiecomputer

Lenovo Thinkpad X240 er en rigtig fin lille studiecomputer, hvilken er rigtig nem for de mindre at løfte rundt på og er nem at klemme ned i tasken. Denne computer er med sine 12,5’’ og en vægt på 1,45 kg, rigtig nem at have med på farten. X240 er udstyret med en kraftig i5 processor, 8 GB Ram og en SSD på 180 GB.

Dette gør at denne computer også sagtens kan benyttes af de ældre elever, da den med sin stærke processor og 8 GB ram, nemt kan køre flere ting på én gang og klare de opgaver der ellers måtte ligge for dagen.

Denne computer vil også være det perfekte valg til den gymnasiale uddannelse, samt videregående hvor der hovedsageligt bliver brugt tekstbehandling.

 

Den budgetvenlige studiecomputer

HP Elitebook 2560p er et rigtig godt bud på en computer, hvilken sagtens kan følge med på de små, som store klassetrin, til en god overkommelig pris. Den er samtidig med sine 12,5’’ rigtig nem at have med på farten.

Derudover er denne udstyret med en kraftig i5 processor og 8 GB Ram, så den derved sagtens kan klare de opgaver den måtte komme udfor på en skole dag.

Den er udstyret med en 128 GB SSD Disk, hvilket gør den til en ideel computer til tekstbehandling, da dette ikke kræver meget plads.

Denne HP Elitebook 2560p er også et god bud til eleven på gymnasiale eller videregående uddannelser, men hvor man måske ikke synes, at man vil bruge så mange penge på en computer, hvilken bare skal laves lidt tekstbehandling på.

Den ideelle studiecomputer 

HP ProBook 640 G1 har lidt af det hele. Den har en kraftig i5 processor, 8 GB Ram og en 128 GB SSD disk, hvilket gør den både hurtig og komfortabel med at arbejde med flere ting på én gang. Den har en god 14’’ skærm, med en opløsning på 1920 x 10080 pixels, hvilket giver en rigtig god visuel oplevelse.

Derudover er der i denne computer også HDMI udgang og da de fleste studier fra tid til anden kræver en præsentation af den ene eller den anden art, så ville dette være en rigtig god ting at have. VGA tilslutning er selvfølgelig også en mulighed på denne HP Probook 640 G1, hvis man skal lave en præstation eller anden form for fremlæggelse

Denne computer er den ideelle studiecomputer, hvilken skal kunne lidt af det hele. Det er en kraftig computer, med en rigtig god skærmopløsning og en god størrelse skærm. Her får man virkelig en kvalitets computer og samtidig til en overkommelig pris, som kan bruges på de fleste studier, hvor man bruger tekstbehandling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *