Computer Sikkerhed på Rejsen | 12 vigtige tips

Det er de færreste af os der lader computeren blive hjemme når vi rejser, da den efterhånden er en uundværlig del af vores liv.

Det er derfor vigtigt at sørge for at tage sig nogle forholdsregler, så man ikke ender med at miste computeren eller få ubudne ”gæster” med hjem i form af adware, virus eller en hacket netbank.

Så her kommer 9 sikkerhedstips og 3 praktiske tips.

pige-computer-arbejde

Tip 1-9 – Sikkerhed

#1 Aktiv passwordbeskyttelse og stærke koder

Sørg for at slå computerens skærmlås til ventetid, så skærmen låses med det samme du ikke bruger den.

Sørg også for at dine koder ikke er for svage og lette at gætte.

Brug en avanceret kode, som du er sikker på du alligevel kan huske, for ofte ender stærke koder med at låse ejeren ude i stedet for tyven, så sørg for at lære koden udenad, og hav aldrig koden opbevaret sammen med computeren.

#2 Vær varsom med åbne netværk og offentlige computere

Undgå at benytte offentlige netværk, når du skal logge på netbank, borger.dk og andre hjemmesider med personlige informationer. Netværk på hoteller, indkøbscentre, cafeer osv. har nemlig ofte lav sikkerhed.

Undgå helt at benytte netværk, hvor du først skal downloade software før du kan logge på.

Log i øvrigt altid på SSL forbindelse, når det er muligt. Flere og flere hjemmesider tillader dette, og andre lader dig selv vælge (fx Paypal).

#3 Påfør skærmen en film der blokerer sidemandens vinkel

Produkter som 3M Privacy film blokerer for at sidemanden kan kikke over på din skærm.

Skærmen bliver ganske enkelt sort, når du kikker på den fra siden, dvs. du skal befinde dig lige foran skærmen for at kunne se hvad der foregår på skærmen.

Rigtig smart hvis du skal arbejde på flyet, i lufthavnen og på co-working kontorer, hvor du ofte sidder lige ved siden af personer du ikke kender.

#4 Brug en computer og iPad-taske der ikke ligner en computertaske

Her kan du være lidt kreativ, og sørge for at opbevare din computer eller iPad i en taske eller cover, som snyder tyven til at tro, at det er en bog du har med.

Hvem vil fx stjæle denne iPad, når den ligner en Bibel?

bible-iPad-case
Kilde

#5 Slå file-sharing og internetdeling fra

Sørg for at slukke for Bluetooth, Airdrop (Mac), Internetdeling osv. så du ikke indbyder ubudne gæster til at logge på dit netværk eller se dine filer.

Mange programmer som fx iTunes, iPhoto, remote login har også delingsindstillinger, som skal slås fra.

#6 Noter personlige kendetegn for dit udstyr

Sørg for at notere serienumre, modelnavne, placering af skrammer, klistermærker og andre unikke kendetegn på dit udstyr.

Det kan være meget behændigt, hvis du får brug for at bevise at du er den retmæssige ejer.

#8 Få styr på privat vs. arbejdspladsens forsikring

Hvis du er på en 100% forretningsrejse bør du tjekke med din arbejdsgiver, hvor vidt dit eget udstyr er dækket af virksomhedens forsikring.

Blander du erhverv og private ærinder på rejsen, skal du tjekke med dit forsikringsfirma hvordan du er dækket.

En privat rejseforsikring dækker ikke nødvendigvis dit private udstyr ved firmarejser.

computer-kaffe

#7 Bagage alarm og GPS sporings software

Du kan købe billige alarmer, som piber hvis din computer kommer udenfor fx 10 meters rækkevidde, så du opdager hvis den bliver nuppet.

Der findes også software som fx Lojack og laptop cop, som kan tjekke IP adressen på det netværk computeren er forbundet til, og dermed give en omtrentlig pejling af computerens geografiske lokation.

Se en forklaring her:

Ganske smart hvis du pludselig ikke kan finde din computer.

#8 Antivirus og antispyware

Hav altid antivirus og antispyware installeret og kørende i baggrunden, så du gør hvad du kan for at holde adware, spyware trojanske heste og andet skrammel langt væk fra din computer.

#9 Få en VPN adgang til arbejdsmail og data

De fleste større virksomheder tilbyder VPN adgang (virtual private network), som betyder, at internetforbindelsen er krypteret og sikker.

Brug det både når du anvender en kablet forbindelse og trådløst Internet.

Tip 10-12 – Bekvemmelighed

#10 Tag en dansk forlængerledning med

forlaengerledning

Udover at medbringe en adapter der passer til destinationens stikkontakter, kommer her et tip du vil blive rigtig glad for.

Tag en dansk forlængerledning med, en af dem hvor du kan tilkoble 4-5 ekstra strømstik, så du ikke bliver begrænset til at oplade ét enkelt apparat ad gangen.

Det kan nemlig være rigtig irriterende, at skulle klare sig med et enkelt strømstik, når man lige har 2 timer på hotellet og skal oplade både computer, iPad, mobil og kamera.

#11 Brug standby og flight-mode til at spare strøm

Flight mode er en rigtig smart indstilling, fordi det giver en kraftig strømbesparelse.

Hvis du har problemer med at mobilen ikke holder strøm hele dagen, så slå den på flight-mode mens den alligevel ligger i tasken.

internet-sikkerhed

Husk også at tjekke om flyet faktisk har strømstik til opladning. De nye Boing 787 Dreamlinere (bruges ofte af Norwegian) har fx gemt både USB og strømstik under sædet.

Tilsvarende kan du slå din PC på standby mode og din Macbook på sleep mode, hvis du ikke vil slukke dem helt.

#12 Husk nu den backup

Det sidste tip skal med selvom du godt ved det i forvejen.

Husk nu at tage backup inden du rejser, for det er som regel når du er væk fra hjemmet du er i højest risiko for at få stjålet dit udstyr og dine data.

Kilder: PCworld, Netkablet og PCmag.

One Comment

  1. Johnny

    Det var godt nok nogle gode tips, der er mange jeg aldrig har tænkt over, jeg skal helt klart ud og kigge efter en “gps tracker” til min taske, med computer og kamerat render prisen alligevel hurtigt op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *